Om forfatteren

Om forfatteren

Jens Ernholtz

Jens Ernholtz er uddannet cand. mag og cand. jur. Han var i mange år ansat som jurist i Landbrugsministeriet, men er nu pensioneret. I mange år drev han endvidere selv et landbrug på Midtsjælland.

De dårlige vejrforhold i 1987, som førte til misvækst og økonomiske tab, fik ham til at interessere sig for at finde lignende vejrforhold i fortiden. Han har derfor igennem de seneste 25 år brugt de mørke efterårs- og vinteraftener på at sammenstykke vejr- og øvrige geofysiske oplysninger, som han har fundet på Rigsarkivet og Det kgl. Bibliotek, til en sammenstilling af de geofysiske rammer for livet i Danmark 1690-1820, næsten time for time.

Jens Ernholtz har foreløbig udgivet 22 bøger med statistiske data i serien om vejret i Danmark i perioden 1690 – 1820. En del af bøgerne er udsolgt fra forlaget. Alle bøgerne kan lånes på biblioteket.

Bolle Willum Luxdorph

De fleste af bøgerne er baseret dels på Bolle Willum Luxdorphs, 1716-1788, dagbogsoptegnelser og dels på logbøger fra vagtskibe og øvrige orlogsskibe i det vestlige Øresund og endvidere på Rundetårns målingerne og bondedagbøger.

Bolle Willum Luxdorph var en dansk embedsmand. Derudover var han digter, landmand, formand for Videnskabernes Selskab, højesteretsdommer, teologikyndig, kyndig i fransk, tysk, spansk, latin, græsk, hebræisk og oldnordisk. Han førte dagbøger bl.a. om vejret i 1745 og fra 1757 til 1788.

Vagtskibene

Rundt om ved verdens store havnebyer, hvor mange skibe ofte ankrede op eller passerede forbi, og hvor der var toldsteder, var det før i tiden almindeligt, at der lå vagtskibe. Deres opgaver var dels at holde orden imellem de opankrede koffardiskibe, dels at fungere som overordnet myndighed i sager mellem f.eks. officerer og besætning på skibene. Men deres vigtigste rolle var at tvinge de fremmede skibe til at betale den told, de havde pligt til, og sørge for, at ingen sneg sig bort og unddrog sig toldopkrævningen. Kongeriget Danmark var her ingen undtagelse og i danske farvande var der i 1700-tallet næsten hvert år udlagt tre vagtskibe.

Det vigtigste var vagtskibet ved Kronborg, der skulle kontrollere indbetalingen af told, og som håndhævede dansk myndighed over de 7-8000 skibe, der årligt passerede dette knudepunkt i de europæiske handelsruter. Det andet vagtskib var placeret på Københavns Red, hvor der som ved Helsingør både var toldsted og stor passage af skibe. Det tredje vagtskib lå i Storebælt ved Nyborg og Korsør. Blandt de øvrige væsentlige opgaver, som vagtskibene løste, var også at lave daglige registreringer af vejrforhold.
(Beskrivelsen er til dels hentet fra “Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns red” af Jakob Seerup.)

Copyright © Danmarks Klima   |   Developed by Borup WebDesign